NADA-retreat med mindfulness og meditation Maj 2019
Sommetider skal man tage ud, for at komme hjem
Tag med NADA-akupunktur Vestsjælland på et unikt 6 dages retreat til Kreta, i det smukke Kalamaki, tæt på Chania.
Et individuelt retreat, hvor max 12 personer deltager, så der er god tid og plads til hver enkelt deltager.
Find ind til dig selv igen
På dette retreat skal vi fordybe os, lade op, skabe indre ro og slippe de mønstre, vi ikke længere har brug for i livet.
Trænger du til at lade op på energi, finde roen i dig selv, overskud til at fokusere, når du skal præstere, eller vil du gerne genfinde ro og overskud efter f.eks stress eller sygdom - få trukket vejret helt ned i maven igen.
NADA, meditation & mindfulness udgør tilsammen et ideelt redskab til målrettet at invitere krop og sind til en mere afspændt og samtidig nærværende måde at forholde sig til livet på.
Hvis dit fysiske og mentale overskud er lavt, kan dette afhjælpes ved hjælp af NADA, meditation & mindfulness, Vi har mange gode erfaringer med stress, tristhed, rastløshed, søvnbesvær, tankemylder, kort lunte osv.
Du kan glæde dig til et energiboost af NADA-akupunktur, nærværsmeditationer, mindfulness, skøn græsk mad, livfuldhed, ro og glæde i 6 skønne døgn.
Retreatet kræver ingen forudsætninger, andet end interesse for personlig udvikling og lysten til at lade op eller slippe gamle mønstre.
Indhold:
Formålet med kurset er at give dig livfuldhed, et energiboost, nærvær og glæde – fokus og tid til dig selv – så du vender hjem med større overskud, i en stærkere udgave af dig selv.
5 overnatninger i delt dobbeltværelse/lejlighed på skønt 3-stjernet hotel med 2 pools og direkte adgang til havet, gratis wifi & daglig rengøring
5 dages morgenbuffet
6 dages frokost med græske specialiteter
Work-shop
6 NADA-akupunktur-behandlinger
6 Meditationer
Quiet time & egentid
Mindfulness med body-scan
En aften med mindfulness-øvelser i solnedgangen
Vejrtrækningsøvelser
Velvære & livsglæde
Guidet tur til det lokale marked i Chania, hvor grækerne selv handler, lørdag formiddag (deltagelse frivillig).
Derudover:
Mulighed for tilkøb at fællesspisning i Chanias gamle bydel mandag aften
Mulighed for tilkøb af massage
Mulighed for tilkøb af vandring i bjergene
Endeligt program fremsendes ved tilmelding.
Praktiske informationer:
Datoer:
Torsdag den 2. maj - tirsdag den 7. maj, begge dage inkl.
Hvor:
Vi skal bo i smukke omgivelser, på en skønt lille familiedrevet hotel i Kalamaki, 10 minutters kørsel fra centrum af Chania. Fra hotellet er der direkte adgang til havet og områdets smukkeste sandstrand, med krystalklart vand, ligger blot 300 meter fra hotellet. Hotellet har desuden 2 pools med saltvands-system. 
Langt de fleste råvarer, benyttet i hotellets restaurant, stammer fra familiens egen gård, hvor økologien spiller en stor rolle, og du kan således se frem til utrolig veltillavet mad, baseret på gamle græske opskrifter.
Pris & tilmelding:
Pris pr. deltager 5400 kr inkl retreat samt ophold i delt dobbeltværelse med morgenbuffet og frokost.
Flybillet:
Hertil kommer eget køb af flybillet. Norwegian anbefales afgang torsdag kl. 06.40, hjem tirsdag kl. 21.10, begge direkte fly. Det er en rigtig god ide at bestille fly i god tid, da det er det billigste. P.t koster flybilletten 1250-1500 kr ialt, så den kan med fordel bookes nu. (Det er muligt at få hjælp til at booke flybillet)
Taxa til og fra lufthavnen: En taxa fra Chania til Kalamaki koster omkring 40 euro og tager ca 30 minutter. Hvis I er flere, der flyver på samme afgang, kan I dele udgiften.
Vi plejer at booke taxaer til jeres hjemrejse, når I er på hotellet.
Tilmelding og betaling:
Ved tilmelding betales 2000 kr i depositum på:
Reg nr: 6150, konto-nummer: 1607107.
Skriv dit navn og “Kreta” ved betaling.
Resterende 3400 kr betales senest 1. marts 2019.
Du sender os, ved tilmelding, din mail på vores facebook-side, så vi kan sende dig kvittering, faktura samt program og information.
Skulle du blive forhindret i at deltage, skal du afbestille inden 1/2-19 for at få dit depositum tilbage.
Minus 20% som går til afbestilling af værelse.
Rejsegarantifonden:
Kursus, transport og indkvartering købes separat, og arrangementet er således ikke omfattet af rejsegarantifondens dækning, som sikrer mod konkurs ved pakkerejser.
Når du køber flybillet, så husk at tilkøbe konkursforsikring (ca. 20 kr. alt efter selskab). Køber du flybillet med et Mastercard, så har du som oftest fuld rejse- og konkursforsikring.
Inden afrejse til Kreta vil du blive oplyst om, hvem du deler værelse med.
Hvis du kender en, du har et ønske om at dele værelse med, så skriv det i tilmeldingen, så gør vi, hvad vi kan for at tilpasse dine ønsker.
Det er desværre ikke muligt på denne tur at få tildelt eneværelse, men de fleste værelser/lejligheder har 2 rum.
Husk:
Gyldigt pas
Det gule og det blå sygesikringsbevis
At have en rejseforsikring
Vi glæder os meget til at se dig
Kærlige hilsner fra
Majken & Søs
Ingen kommentarer:
Send en kommentar